Velkommen til Bagsværd Musikskole

BAM er en lille musikskole der tilbyder undervisning i bas, trommer, guitar, klaver/keyboard og solosang. Vi har også sammenspil og kor.

Så kom og bliv klog på musik

Musik skaber samhørighed

Musik er det mest universelle sprog der findes. Det skaber glæde, samhørighed og bygger bro på tværs af alder, kulturer og baggrund. Det gælder mellem børn, voksne og i et samfund i al almindelighed.

BAM-Bagsvaerd-musikskole-guitar-D.jpg
 
 

Lærerne har en solid erfaring med undervisning og er samtidigt udøvende musikere på den danske professionelle musikscene.

 
 
 

Musik er fællesskabende og sjovt. Når elever, forældre og lærere mødes i BAM er det med fokus på den trygge, legende og solide tilgang til musikken.

 
 
BAM-Bagsvaerd-musikskole-klaver-C.jpg

Hvad vil du lære?

Guitar - Onsdag

Bas – Tirsdag

Klaver og Keyboard - Torsdag

Trommer - Tirsdag

Kor og sang

Alle, som er glade for at synge, kan være med i BAM koret. Det er sjovt at gå til kor på BAM. Vi synger både enstemmigt og flerstemmigt, vi lærer om noder og rytmik.

Sammenspil

Sammenspilshold v Hannibal Gustafsson. På dette hold er der fokus på at spille og lytte til hinanden. Der er plads til flere på hvert instrument, så hvis du går med drømmen om at spille eller synge i band, er det her du skal melde dig. Det kræver at man har spillet lidt i forvejen på sit instrument for at deltage. Man kan snakke med sin lærer om det kunne være en god ide at melde sig til sammenspil

Undervisere på BAM

  • Hannibal Gustafsson

    LEDER OG UNDERVISER I GUITAR

    Hannibal er professionel musiker og har gennem årene spillet med et hav af artister både i Danmark og udlandet, her kan nævnes bl.a. Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Søs Fenger, Savage Rose, Andrew Strong, Danseorkestret og mange flere. Hannibal har sideløbende også undervist i mange år på bl.a. Københavns lille musikskole, Rytmisk Musikkonservatorium i København, Rytmisk Center og D.A.R.K. Hannibal er også ansat som leder af musikskolen på Bagsværd Friskole. Hannibal underviser hver onsdag i ‘Det Grå Hus’ i kælderen

  • Thomas Steen Hansen

    TROMMER

    Thomas elsker at spille trommer! Og elsker at lære fra sig. Han har undervist i trommer, slagtøj og percussion gennem 18 år, både i soloundervisning samt holdundervisning. Han har en bred erfaring fra sin tid som underviser på Rytmisk Center i København, hvor han underviste i 12 år bl.a. i soloundevisning, sammenspil, rytmik, bevægelseslære og percussion. Derudover er Thomas aktiv som udøvende musiker og musikkonsulent i adskillige konstellationer. 

    Thomas er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og har turneret rundt på spillesteder og festivaler og indspillet musik med mange forskellige artister bl.a. Panamah, Sys Bjerre, Katrine Bille, UHRE, Lilyphone. 

    Thomas underviser hver tirsdag i ‘Det Grå Hus’ i kælderen 

  • Assi Roar

    BAS

    Jeg hedder Assi Roar og begyndte at spille som 11-12 årlig. Først m skolebands og senere i mit fars orkester Finn Roar & Beaver Service. Dannede senere orkesteret Bamboo Brothers. Gennem de sidste Mange årtier har jeg spillet og indspillet med Artister som Anne Linnet, Søs Fenger, Thomas Helmig, Aske Jacoby, Burnin Red Ivanhoe plus et væld af andre. Jeg har gennem hele min karriere undervist i bas, guitar og sammenspil. 

    Assi underviser hver tirsdag i ‘Det Grå Hus’ i ‘Picasso’

  • Raivis Zandovskis

    KLAVER OG KEYBOARD

    Raivis er uddannet fra det Rytmiske
    musikkonservatorium. Han har en stor erfaring som pianist og arrangør indenfor pop, rock, jazz og klassisk musik. Undervisningserfaring på 20+ år i klaver/keyboard.

    Der er så mange former for musik i dag – børnesange, kendte sange, gamle sange, noget der findes på nettet, lyd fra en reklame eller fra et computerspil osv. Kan det høres, så er det næsten altid det også kan spilles !!!

    Raivis underviser hver torsdag i ‘Det Grå Hus’ i kælderen

Vi bor på Bagsværd Friskole

BAM har til huse på Bagsværd Friskole, som også er vores nære samarbejdspartner. BAM understøtter BF´s musiske profil, ved at tilbyde skolens elever mulighed for at fordybe sig i et instrument eller gennem BAMs børnekor og individuel sangundervisning. Det er vores store ønske at invitere elever ind fra andre skoler. Vi tror på at det at udvikle musikalske kompetencer, at opleve glæden ved musikken er en styrke for alle børn og unge. Det musiske sprog kan bruges i skoleregi, i fritiden og videre gennem livet. Og ikke mindst til at mødes med andre og bygge nye relationer. Derfor, alle er velkommen på BAM.

 
BAM-Bagsvaerd-musikskole-skolen-A.jpg

Hvad vil du gerne spille?